


”Med prisen ønsker vi at anerkende en virksomhed, der forener stærke værdier med et overbevisende designudtryk. Produktionen er lokal, materialet er 100 % bionedbrydeligt, og hele tilgangen vidner om et bevidst valg om at skabe produkter med respekt for både håndværk og miljø. Samtidig er det æstetiske niveau højt.
Juryen er særligt begejstret for de karakteristiske blomstermotiver, som formår at være både romantiske og moderne på én gang. Udtrykket er tidløst, genkendeligt og udført med stor sikkerhed, hvilket giver produkterne en stærk identitet. Endelig er Spirpapir historien om, hvordan en god idé kan vokse til noget langt større. Fra en beskeden begyndelse er virksomheden i dag udviklet til en solid forretning med egen produktion, lager, trykkeri og kontor – uden at miste den autenticitet og kvalitet, der var udgangspunktet.
Spirpapir er et inspirerende eksempel på, hvordan ansvarlig produktion, stærkt design og iværksætteri kan gå hånd i hånd. Derfor er virksomheden en særdeles værdig modtager af Formland Design Award Autumn 2026.”
(Juryen består af: Mi Skjold Brix | Chefredaktør Boligmagasinet, David Andersen | Designer, Mads Arlien-Søborg | Trendekspert & foredragsholder, Peter Myrthu Elmegaard | Butikschef Louisiana, Charlotte Johannesen | Kreativ Chef, MCH)

Spirpapir er papir, der får lov til at leve videre. Det er håndlavet i Danmark af genbrugspapir og indeholder blomsterfrø, så det kan plantes efter brug. Det, der starter som et kort, en invitation eller et mærke, ender som vilde blomster og summende liv.
Vil du kende tankerne bag, kan du læse Historien bag Spirpapir.
Spirpapir bruges til alt fra kort, invitationer og bordkort til notesblokke, frøbomber, kalendere og kreative papirark. Fælles for dem alle er, at de er håndlavede og skabt med omtanke for naturen – og med en lille overraskelse gemt i papiret.
Se hele udvalget af frøpapir-produkterne.
Produktionen af Spirpapir er et langsomt håndværk. Genbrugspapir bliver opløst i vand, blandet med frø og støbt til nye ark – helt uden kemikalier. Papiret tørres nænsomt, så frøene bevarer deres spireevne. Resultatet er et papir, der bruger markant mindre vand end traditionel papirproduktion og samtidig giver noget tilbage til naturen.
Læs mere om processen på produktion af Spirpapir.
Spirpapir er nemt at plante. Riv det i mindre stykker, læg det i jorden, dæk let til og hold det fugtigt i starten. Papiret kan sås fra forår til efterår, og blomsterne spirer i deres eget tempo – nogle hurtigt, andre året efter. Det giver en lang og levende blomstringsperiode.
Få den fulde guide til, hvordan man planter sit frøpapir.
Spirpapir bruges ofte til bryllupper, fester, events og i virksomheder, der vil give noget, der bliver husket. Invitationer, bordkort og visitkort, der rækker længere, da modtageren kan plante papiret og se noget vokse frem og i lang tid blive mindet om mærkedagen, afsenderen eller de gode minder.
Se det store udvalg af frøkort, der kan blive til spirende minder.
