Frøpapir er lavet i Kolding og består af genanvendt papir og en frøblanding af 27 hjemmehørende blomster, som er dyrket og indsamlet i Danmark.
Det er dejligt at se flere og flere haver og områder med vilde blomster – men det er også vigtigt at så forskellige arter, som gavner naturen og biodiversiteten i Danmark.
Derfor forsøger vi at tilføje så mange forskellige frø som muligt i Spirpapir. På denne måde sikrer man, at der vil være planter der trives, uanset hvilken slags jord man planter papiret i, og at der hele tiden er nogle planter i blomst – fra tidlig forår til sen efterår.
Hvert ark er unikt, og derfor skal man forvente, at papiret varierer i tykkelse, farve og tekstur. Da papiret er ubleget og helt naturligt, vil man på overfladen kunne ane lidt gule/brune farver, som bliver afgivet af nogle af de mange frø der sidder i papiret.
SÅNING AF FRØPAPIR
Udendørs: marts – oktober
Indendørs forspiring: fra februar
Vælg en passende potte eller et område i din have. Underlaget skal være godt drænet og løst for at give frøene i papiret mulighed for at spire og slå rod. Klip eller riv forsigtigt frøpapiret i mindre stykker efter behov. Dette hjælper med at give frøene adgang til jord og fugt, og de kan fordeles for at undgå at de vokser for tæt.
Placer frøpapiret på underlaget og dæk med et tyndt lag jord eller pottemuld. Vand forsigtigt for at sikre, at jorden er fugtig, men ikke overvandet. Hold jorden jævnt fugtig under spiring, og lad den ikke udtørre.
Da spiringstiden kan variere, skal du udvise tålmodighed og give frøene tilstrækkelig tid til at spire. Overvåg og plej planterne omhyggeligt, når de vokser. Nogle af planterne er 1-årige, som blomstrer samme år. Nogle er 2 eller flerårige og blomstrer først 2. år og kommer igen år efter år.









